Mødested Amager

Fællesskab, tværkulturel dialog og kulturmøde
Mødested Amager på fjerde sal i Kvarterhuset

Fra Nepal til Amager - af Hanna V. Hirslund

Jeg har været fuldtidsansat som tværkulturel sekretær i Mødested Amager i Kvarterhuset siden april i år (2013). I Mødestedets arbejde gælder det om, at række hånden ud til beboerne her i området, at være sammen om at bygge en tilværelse, hvor der er plads til alle.

Jeg har boet på Amager siden 2004. Jeg trives i omgivelser, hvor der er forskellige folk, forskellige kulturer og sprog. Det er blandt andet derfor at jeg også trives på Amager. Jeg er født i Nepal af finske forældre tilbage i 70'erne og voksede op i et etnisk farverigt miljø med sydasiatere, europæere, amerikanere, østasiatere og australiere. I min verden er der dejlige mennesker, og så er der ubehagelige, farlige, magtsyge, inspirerende, varme og tiltrækkende mennesker. Og disse findes alle steder i verden, uanset hvordan tøjet, ansigtet eller håret ser ud.

Amager er en ø med mange tilflyttere, både fra andre steder i Danmark og længere fra. Jeg har prøvet det med at flytte til et andet land både som barn og som voksen. Det er en totaloplevelse: hele verden er i bevægelse, alle de faste punkter i ens liv er forsvundet og man sejler.  Vi lærer vores kultur at kende som børn. Hele barndommen er forberedelse til voksenlivet. Når man flytter til en anden kultur som voksen er det, som om ens opvækst har været en "forkert uddannelse". Tænk bare hvordan det ville være at blive sat på arbejde i et travlt restaurantkøkken med psykologuddannelse eller hvis en graffitikunstner skulle overtage en bondegård. Som en nyankommet indvandrer kan man ikke bruge særlig meget af det man har lært, så man kommer ofte til at føle sig lidt umyndig, når man ikke kan leve op til de forventninger omgivelserne har til en voksen. Ofte skal man bygge hele sit netværk forfra. Man bruger rigtig mange ressourcer på det. Og man bliver aldrig helt færdig med sin nye "uddannelse". I min splittelse mellem Danmark, Finland og Nepal er de sociale kontakter altafgørende. Når jeg sidder med mine venner, føles hele verden som et stort hjem, uanset hvor jeg befinder mig. Men i nogle ensomme øjeblikke kan jeg føle mig kulturelt hjemløs.

Kulturel forskellighed behøver ikke at være nogen hindring for fællesskabet. Jeg har for nyligt læst en bog der hedderFlerkulturelle rødder.Den handler om mennesker som vokser op med to eller flere kulturer, både danskere med udenlandsk opvækst og andengenerationsindvandrere, altså danskere med en anden etnisk baggrund. Bogens konklusion er bl.a., at disse mennesker har nogle særlige ressourcer, som er meget værdifulde i den globaliserede verden. Folk med erfaringer fra flere kulturer har ofte nemt ved at omgås med anderledes mennesker, er som regel mere åbne for andre måder at gøre ting på og kan tænke udenom boksen. Disse ressourcer kan vi benytte os af her på Amager, for Amager er fuld af flerkulturelle mennesker.

Vi taler meget om tolerance. Tolerance er passivt, den prøver ikke at overvinde afstanden - den kan også være ligegyldighed. Vi skal være mere end det. Som kristen tror jeg på en Gud, som elsker sit skaberværk. I Bibelen står der "For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv." Det er noget af en udfordring for os storbyboere, som bor side om side med folk vi aldrig har mødt før. Og vi ved ikke noget om vore naboers baggrund, familie, venner, arbejde, religion, kultur, politiske tilhørsforhold eller psykiske tilstand. Apostlen Johannes skriver "Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten". Kærlighedens modpol er frygt. Frygt isolerer, kærlighed er nærvær.  Frygt bygger mure, kærligheden åbner døre. Frygt er angst, kærlighed er glæde.

Vi skal komme hinanden i møde. Kærlighed er den kraft, der gør, at vi kan give hinanden plads samtidig med, at vi skaber kontakt og nærvær. Den finske gospelsanger Jukka Leppilampi har skrevet en sang om kærlighed, hvor han siger, at kærlighed er "et rum for ham at vokse som menneske, et rum for dig at vokse som menneske - den største af hemmelighederne".  Det er den røde tråd i Mødested Amagers arbejde. Vi tror på, at når Guds kærlighed virker i os, er der plads til alle at vokse som mennesker. Og sådan et sted er et godt sted at bo.  

(udgivet i Ama'røsten oktober 2013)

[Billedfrise mangler]