Mødested Amager

Fællesskab, tværkulturel dialog og kulturmøde
Mødested Amager på fjerde sal i Kvarterhuset

Globalisering i folkekirken af Elisabeth Assing Hvidt

DANSK OG GLOBAL KRISTENDOM: Mange kristne indvandrere kommer i folkekirken for integrationens skyld. Men på mange punkter forstår de ikke kirkens holdninger

af Elisabeth Assing Hvidt
fra www.religion.dk

Mødestedet Amager er et folkekirkeligt arbejde, der blev etableret i 2003 som et samarbejde mellem en række menighedsråd på Amager.
Det daglige arbejde ledes af en dansk sogne- og indvandrerpræst, Jesper Oehlenschläger, og en sognemedhjælper af indisk oprindelse, Rajesh David, i samarbejde med frivillige kræfter.
Formålet med arbejdet er at skabe en række "mødesteder" for etniske grupper på Amager, og præsentere dem for det kristne kærlighedsbudskab ved at opbygge dialog og venskaber.
Religion.dk mødtes med Jesper Oehlenschläger og Rajesh David for at høre om deres erfaringer med globalisering inden for folkekirken

Hvordan er den talmæssige opdeling mellem kristne danskere og kristne af en anden etnisk baggrund i Mødestedet Amager?

Jesper: Mødestedet Amager betegner mange mødesteder. Der er tale om et engagement inden for lokalmiljøet. Man møder folk, der hvor de er, f.eks. nede på shawarma-baren, og inviterer dem til vores mødesteder eller arrangementer, som vi har to-tre af om måneden.
I Solvangens menighed, som er min base, kommer der op til hundrede mennesker til gudstjenesterne, hvoraf 8-10% er indvandrere, fortrinsvis kristne, men også muslimer.
Det er et ganske højt procenttal og som sådan ikke repræsentativt for folkekirken. Men i Solvangen har der længe været tradition for at arbejde med indvandrere også på grund af samarbejdet med asylcenteret Kongelunden.
(Se FAKTA nederst på siden).

Hvordan foregår integrationen af de kristne nydanskere i gudstjenesten?

Jesper: Der er meget kultur, der skal overskrides - særligt sproget og salmerne.
Gudstjenestens struktur er dog den samme som i for eksempel en katolsk messe. Derfor er der mange indvandrere af enten katolsk eller ortodoks baggrund, men som ikke er særligt praktiserende, der på trods af forskellig konfession vælger at komme i folkekirken, fordi de føler, at den er en vej til en bedre kulturel og social integration i det danske samfund. De tænker som så, at når de nu er i landet, så bør de også blive en del af landets kirke. De ser det som en styrke at komme i en kirke med mange danskere.

Mærker I et savn hos nogle kristne indvandrere efter en mere aktiv og dynamisk gudstjenesteform?

Rajesh: Mange indvandrere synes, at folkekirken virker kedelig. De savner ting som knæfald, vievand, ja generelt set mere gestik. Men alligevel vælger de folkekirken på grund af integrationen. Mange kommer i tættere kontakt med folkekirken gennem den obligatoriske civilregistrering. Dér spørger de efter et kirkeligt fællesskab, og de bliver direkte vist videre til en folkekirkelig menighed. Vi har indført ting som knæfald og fredshilsen i gudstjenesterne for at imødekomme de kristne indvandrere. Det er vældig positivt.
Jesper: Man mærker også, at folk er begyndt at rejse mere og mere og ikke længere føler sig fremmede over for andre religiøse objekter og skikke. Fra rejser i udlandet kender man til ikoner, rosenkranse, vievand, m.m.

Har I iagttaget forskelle hos danskere og nydanskere i synet på kulturelle og etiske spørgsmål, som for eksempel et bestemt kønsrollemønster, homoseksualitet, abort?

Jesper: Der er ting inden for folkekirken og i det danske samfund som indvandrere ikke kan forstå. For eksempel at kvinder kan blive præster, eller at folkekirken vil vie homofile. Mange forstår ikke, hvorfor man skal være så liberal. En sag som Grossbøl-sagen er for næsten alle indvandrere helt uforståelig, nærmest en dårlig joke! Også muslimer tager sig til hovedet!


Hvordan bliver de kristne nydanskere mødt af danskere ved jeres arrangementer?
Jesper: Kristne danskere har tendens til at tro, at alle indvandrere er muslimer. Ved vores kulturmiddage i sognet kan det hænde, at der er en dansker, der kommer hen til en indvandrer og siger, at han godt kan spise den ret, fordi der ikke er svinekød i den! Det er lidt sjovt, men det er også noget, der virker sårende på den kristne indvandrer.
Jeg vil sige, at viljen til at integrere nydanskere både er et generationsspørgsmål og et spørgsmål om menneskesyn. Ældre mennesker taler ikke så godt engelsk som den yngre generation og ved mindre om islam. Men en ældre dame der ikke taler fem ord engelsk har måske til gengæld et hjerte af guld og gør en kæmpe indsats i integrationsarbejdet. Det er faktisk meget et spørgsmål om menneskesyn.

Har I iagttaget konflikter internt i gruppen af nydanskere?
Rajesh: De kristne har ikke tiltro til muslimerne, der kommer og vil være med i vore arrangementer. Det drejer sig om kristne, der har været forfulgte af muslimer i deres hjemland. Muslimerne taler om dialog, men de kristne tror ikke på dem. De bærer på for dårlige erfaringer hjemmefra.

Har I iagttaget et større socialt fællesskab hos kristne af en anden etnisk baggrund end hos kristne danskere?
Jesper: Nej, der er også meget fællesskab hos danskerne. Danskerne kommer lige så meget for kirkekaffen og det sociale fællesskab som indvandrerne. Man taler ofte om danskere som individualister og nationalister. Men indvandrerne er også meget bevidste om etnicitet og nationale traditioner.

Synes I, at der er en forskel i synet på nydanskere i henholdsvis samfundet og i kirken?
Rajesh: Ja, danskerne er generelt store individualister og temmelig lukkede.
Men i kirken mærker man en forskel. Dér er der mere åbenhed, fordi man ved, at man er sammen om Jesus.
Jesper: Vi har haft nogle muslimer med på vores menighedslejr, som har været overrasket over åbenheden og det stærke fællesskab. Danmark og Folkekirken bliver hos indvandrere ofte sat i forbindelse med højreradikale danske politikere. Det gør det ikke lettere for integrationsarbejdet!
Gennem kirken kan vi vise indvandrerne, at ikke alle danskere er som dem.
Jo længere vi kommer tilbage til rødderne, desto mere udlignet bliver religiøse, kulturelle og sociale forskelle. Vejen frem for kirken er ikke kun at skabe nye trends, men at gå tilbage til vores fælles arv og oversætte den til et nyt sprog.
Et arbejde som I Mesterens Lys hiver netop gamle bønner frem i et nyt lys.
- There is nothing new under the sun, griner Rajesh.

FAKTA:
ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik (juli 2004)er der blandt alle mandlige udlændinge 11,7 procent, der er medlemmer af folkekirken og 16,8 procent blandt alle kvindelige udlændinge. Dette giver et samlet gennemsnit på 14,3 procent.
Medlemstallet i København blandt udlændinge:
I København City hvor der bor mange nordeuropæere er procentdelen højere end på Nørrebro, hvor der bor mange udlændinge fra tredie-verdens lande.
(Kilde: Kirkefondet og Danmarks Statistik).
  • første søndag i måneden

    International gudstjeneste

    Næste gang søndag d. 6.5 kl. 17 i Nathanaels kirke 

    Læs mere>

  • hver fredag kl. 19-23

    Natkirke i Sundby kirke

    Stilhed, bøn, meditation. Næste gang d.27.4.

    Læs mere>

  • en gang om ugen i Solvang kirke - kontakt os for mere info

    Mahabba

    Mahabba brænder for at motivere almindelige kristne til at møde deres muslimske naboer med venlighed og hjælpe kirker med at skabe liv og vækst i menigheden.

    Læs mere>

[Billedfrise mangler]