Mødested Amager

Fællesskab, tværkulturel dialog og kulturmøde
Mødested Amager på fjerde sal i Kvarterhuset

Martha og Maria - af Marianne Bach

Martha og Maria. Lukasevangeliet kap. 10, v. 38-42

I denne tekst hører vi om to af Bibelens kvinder, Martha og Maria - nogle af de kvinder, som tilhørte kredsen omkring Jesus.
Jesus er på vandring for at forkynde gudsriget og drage omsorg for syge og syndere, og en dag kommer han uventet til Martha og Marias hus.

Og vi hører om deres forskelligartede reaktion. De er uden tvivl begge blevet glade. Og så får Martha, den ansvarlige storesøster, travlt, travlt med at sørge for gæsten - som det sig hør og bør. Vi genkender det, og umiddelbart ligger vores forståelse måske hos Martha. Er det ikke godt, det Martha gør? Nogen skal jo sørge for alt det, der er brug for, for at andres behov bliver dækket…

Maria, derimod, sætter sig ved Jesu fødder og lytter til ham. Og der sidder så Maria og J i en fortrolig samtale. Og det gør Martha irriteret, på Maria og måske også på J. Og hun siger til J: "Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig."

Jeg tænker, at det, der er problemet med Martha, er ikke hendes omsorg. Det er, at hun bliver så travlt optaget, at hun bliver geschäftig - i dag vil vi måske sige, hun stresser rundt. Det bliver vigtigt for hende, at hun har kontrol, og hun bliver forurettet, da hun ikke føler hun får anerkendelse nok, for det hun gør. Martha bliver selvretfærdig. Det genkender vi også - med et vist ubehag.

Det bringer os til at se på Maria, som hun sidder i ro og koncentration om Jesus. Hvis vi identificerer os med hende, oplever vi måske, at der røres ved os på en helt anden måde. Så genkender vi måske en længsel efter at kunne hvile i nuet i opmærksomhed over for livet. Efter at kunne samle os om det afgørende i stedet for at være drevet af hektiske aktiviteter, der går i alle retninger. Efter at blive berørt af noget, som gør, at vi forglemmer os selv og al vort eget jag og bekymring.

Skildres med M og M to kvindetyper: den, der sørger for de andres behov, og den, der drager omsorg for fordybelsen i tilværelsen? Der er brug for begge dele, men ofte har omsorgen for de konkrete behov domineret og resulteret i en fortravlethed, der gør, at man mister opmærksomhed over for det væsentlige i livet. Og det at være opmærksom, lydhør, modtagende over for livet, det kalder J for den gode del.

Jeg tror også, vi kan se M og M som et billede på det at være menneske. At det enkelte menneske rummer begge sider. P.d.e.s. optagetheden og arbejdet med alt det, der skal gøres og ydes i tilværelsen og hverdagen. Og p.d.a.s. at vi har brug for, at alle livets aktiviteter samles og hviler i en større mening, end den vi selv er ansvarlige for.

Det er svært at forene de to sider. Og det, der er succeskriterier i dag lægger vægten på vores egen præstation og på, at vi former livet efter vores eget billede. Vi jager vores personlige lykke, prestige, anerkendelse, berømmelse, materiel sikkerhed og bekvemmelighed. Vi gør os uro og bekymring med mange ting, og det ender ofte med, at vi bliver utilfredse og forurettede. Der er meget lidt hvile og eftertanke i vores tid, meget lidt fokus på tilværelsens grundlæggende karakter af gave: på alt det, der gives os, og som vi må forholde os lydhøre og modtagende over for.

En kendt teolog har sagt, at når vi har så travlt med vore egne gøremål, så viser vi Gud ryggen, i stedet for at vise Gud vores ansigt. Maria har den lydhøre og modtagende holdning, hun har sit ansigt vendt mod Jesus. "Vis mig dit ansigt, før alt er forbi, så er vi begge til stede". Og J siger om hende, at hun har valgt den gode del - og den skal ikke tages fra hende.
Hvad mon J siger til Maria, denne kvinde med en tvivlsom fortid? Måske siger han: "Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives dig i tilgift". Måske siger han: "I er mine venner..og dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg elsker jer." Måske siger han: "nu er jeg her hos dig, og jeg glæder mig over dig, og selv når jeg går bort igen, er jeg hos dig; du er ikke alene."

Jeg var for et par år siden på en retræte. Der blev vi opfordret til at forestille os, at det var os, den enkelte, der satte mig ved Jesu fødder og fandt ro i hans nærhed. Og hvad siger han så til dig? Måske først: "hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?"
Altså, at J ser dig og først taler ind i dit behov og din svaghed. Og hvad mon du svarer? Og dernæst siger J noget, som bringer dig ud over dig selv og dit eget perspektiv - som sætter dig ind i en større sammenhæng, ind i en ny virkelighed, som er givet med relationen til ham. "Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde kender sine får, og de kender ham, og den gode hyrde sætter sit liv til for dem."

Fordybelse af troen forudsætter, at man bliver stille og lydhør over for Gud. Der er en vågnende interesse for spiritualitet i dag, som udgør en modbevægelse til den tendens til egen præstation og succes, som jeg nævnte før. Spiritualitet handler om, hvordan kan vi fordybe troen, så vi bliver mere nærværende i vores liv og får livsmod og taknemmelighed.
Amen.

 

af Marianne Bach

Tidligere tværkulturel medarbejder ved Mødested Amager
Teolog
Videreuddannelse i USA inden for samtale og sjælesorg

  • første søndag i måneden

    International gudstjeneste

    Næste gang søndag d. 6.5 kl. 17 i Nathanaels kirke 

    Læs mere>

  • hver fredag kl. 19-23

    Natkirke i Sundby kirke

    Stilhed, bøn, meditation. Næste gang d.27.4.

    Læs mere>

  • en gang om ugen i Solvang kirke - kontakt os for mere info

    Mahabba

    Mahabba brænder for at motivere almindelige kristne til at møde deres muslimske naboer med venlighed og hjælpe kirker med at skabe liv og vækst i menigheden.

    Læs mere>

[Billedfrise mangler]