Mødested Amager

Fællesskab, tværkulturel dialog og kulturmøde
Mødested Amager på fjerde sal i Kvarterhuset

Prædiken til klimagudstjeneste d. 12.12.2009

Bøn.


Vor Gud,
Vi takker dig, fordi du har skabt denne vidunderlige klode
til at oppebære vores og al skabningens liv.
Tilgiv os vort misbrug af dit gode skaberværk
og for at påføre andre mennesker lidelse og afsavn.
Hjælp os til at være gode forvaltere af de gaver,
du har betroet os.
Kom til os og vær vort lys i mørket, at vi bevarer håbet og kærligheden. Amen.


Prædiken.

Et såkaldt godt spørgsmål kunne være, hvorfor vi nu også skal i kirke for at høre om klimaet og klodens tilstand? Nu, hvor vi gennem den sidste tid er blevet bombarderet med dystre kendsgerninger, forudsigelser og meninger, så vi snart ikke orker mere. Skulle kirken ikke være et helle midt i alt det?

Kirken og evangeliet er et helle i livet, fordi vi dér hører, at vi ikke er ladt alene. Der er en skabende, opretholdende, forsonende og inspirerende kraft i verden, som vi kalder Gud, og den har antaget et personligt ansigt i Jesus. Og med den fortrøstning i ryggen bliver vi igen sendt ud i det liv, der kræver os, vor stillingtagen og vor handling.

Der er også blevet spurgt, om ikke kirken blander sig i politik ved at ytre sig om klimakrisen. Så mener jeg, vi tænker for småt om klimakrisen. Den handler om mere end politik - klodens tilstand er et fælles og almenmenneskeligt anliggende. Det handler også om mennesker. Vi har kun denne klode, den er fælles hjemsted for snart 9 milliarder mennesker, og forgår den, forgår vi med den.

Gud er magten til liv. På de første sider i Bibelen læser vi, hvordan Gud skabte jorden, hvordan det ene udviklingstrin fulgte efter det andet, og til sidst mand og kvinde, og at Gud satte dem til at være herrer over den øvrige skabelse. Alt blev skabt til at udgøre en afbalanceret helhed. "Og Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, at det var godt." Mennesker har imidlertid optaget det sådan, at vi er herrer i den forstand, at vi restløst kan forbruge og kontrollere, som det passer os. At være herre i bibelsk forstand indebærer imidlertid at tjene, og vi skal være forvaltere af skabelsen i ansvar over for ikke blot skabelsen,
men over for Gud.

Vi har nu bragt os selv i en situation, hvor vores selv-centrerethed, vores forbrug og forurening truer resten af skabelsen - arterne og deres mangfoldighed, vand, is, luft, skove, klimaet, ja, vort eget livsgrundlag. Og vores livsstil i den vestlige verden har et særligt ansvar for det. Så klimakrisen er forbundet med uligheden i verden mellem rige og fattige lande. De fattige lande er også dem, der lider under følgerne nu i form af ekstremt vejr, tørke eller oversvømmelse, afgrøder visner og dyr dør, også for mennesker kan det blive en kamp på liv og død, efterhånden som livsgrundlaget trækkes væk under fødderne på dem. Vi vil opleve klimaflygtninge, og hvordan vil vi møde det problem, at millioner drives bort fra deres hjem, fordi de ikke længere kan vriste noget ud af deres omgivelser til livets opretholdelse - mens vi vil ønske at opretholde vores levestandard.

Vi i den rige del af verden har en økologisk gæld, og vi må betale for at den fattige del af verden fortsat kan udvikle sig og gøre det på en bæredygtig måde. - Det er store summer, det drejer sig om, hvert år lige så meget som 1% af, hvad verden bruger på reklame! Det handler også om moral.

Vi vil opleve klimaflygtninge, og hvordan vil vi møde det problem, at millioner drives bort fra deres hjem, fordi de ikke længere kan vriste noget ud af deres omgivelser til livets opretholdelse - mens vi vil ønske at opretholde vores levestandard.

2 kilometer herfra skrives der i disse dage historie. 192 af verdens ledere er samlet til verdens største topmøde nogensinde, og måske har resultatet heller aldrig været vigtigere. Det er kun fremtidige generationer, der kan fortælle os det. Men nu har vi muligheden, og lad os håbe og bede for, at mod og vilje vil være til stede til at træffe beslutninger, selvom de kræver, at vi skal ændre indstilling og handle anderledes, end vi plejer.

Og samtidig er det Advent. Advent betyder "komme", og vi venter og forbereder os på ham, der skal komme: Jesus. Farven til advent er lilla, og lilla står for besindelse og eftertanke, ja, for anger. Og vi venter på julen og julens røde farve, som står for glæde. Men kun gennem besindelse kan vore hjerter blive den gode muld, som kærligheden og juleglæden kan fæste rod i.

Til Advent hører teksten om Jesu indtog i J'lem ridende, ikke på en stridshest, men på et æsel, og folkemængden hylder ham som konge. Men som fredskongen indfrier Jesus ikke deres forventninger, og den næste dag underskriver mennesker hans dødsdom. Hvilken ydmyghed og hvilket mod Jesus udviser ved på denne måde at ride lige ind i magtens centrum og sige den imod alene med sit liv og sin kærligheds magt!

Jeg kan ikke lade være med at drage parallellen til verdens mægtigste mænd og kvinder, der i disse dage er draget ind i Kbh., og som skal lægge noget af deres magt ned for et fælles bedste og finde mod til at handle anderledes end den kurs, verden er på nu. Og det gælder os alle, for det handler om os alle: at vi må være villige til, på forskellig måde, at komme ned af den høje hest og i stedet se på æslet som et billede på en anden måde at forholde sig til verden på, som lægger op til nogle andre værdier.

Der er brug for ydmyghed og for tjenstvillighed, for klogskab, for mod, vilje og handlekraft både på et overordnet politisk plan og på et hverdagsplan. Det vigtigste er, at vi ikke resignerer.
Advent står også for fortrøstning og håb. For vi venter jo på ham, som skal komme. Som i sin kærlighed har gjort sig til ét med vores liv, som håbet har sit holdepunkt i, og som har lovet at være med os "alle dage indtil verdens ende". Amen.


Forbøn / kirkebøn.

Gud, vor Skaber, du skabte verden og livet
som et fint system i indbyrdes afhængighed,
og du så, at det var såre godt.
Hjælp os til at udfylde vor plads som ansvarlige
på denne klode og forpligtede over for dig.
Vi beder for klimatopmødet og et bæredygtigt udfald.
Vi beder om, at mennesker fra forskellige dele af verden kan mødes i tillid og nå til enighed.
Vi beder om ærbødighed for skaberværket og visdom hos dem, som har magt og skal træffe beslutninger.
Vi beder for kloden, dens rigdom og skønhed og dens beboelighed også i kommende generationer.


Kristus, vor Herre, du kom til os og opløste mørket i verden med dit lys.
Kom til os igen, oplys vort formørkede sind og
opvarm vore kolde hjerter.
Hjælp os til at se medmennesket og sætte det foran os selv.
Hold os fast i troen på, at du går med os, og hold håb og kærlighed levende hos os.

Gud Helligånd, vi beder dig, led os ad nye veje og inspirer os til at se nye muligheder og have mod over for de udfordringer, vi står i.
Gør os villige til at forandre os vor indstilling og vor adfærd til bedste for helheden.
Hjælp os til at gøre verden til et bedre sted at leve.
Det beder vi om for din godheds skyld, amen.

  • første søndag i måneden

    International gudstjeneste

    Sommerpause i juli-august
    Næste gang søndag d. 2. september kl. 17 i Nathanaels kirke 

    Læs mere>

  • hver fredag kl. 19-23

    Natkirke i Sundby kirke

    Stilhed, bøn, meditation. Sommerpause

    Læs mere>

  • en gang om ugen i Solvang kirke - kontakt os for mere info

    Mahabba

    Sommerpause i juli

    Mahabba brænder for at motivere almindelige kristne til at møde deres muslimske naboer med venlighed og hjælpe kirker med at skabe liv og vækst i menigheden.

    Læs mere>

[Billedfrise mangler]