Mødested Amager

Fællesskab, tværkulturel dialog og kulturmøde
Mødested Amager på fjerde sal i Kvarterhuset

Vær ikke bekymrede - af Marianne Bach

Vær ikke bekymrede

Jeg ser for mig en annonce, hvorpå der står:
Haves: bekymring. Ønskes: ubekymrethed.
Hvem rykker den annonce ind? Jeg tror, mange af os kunne skrive under på den - det kunne godt være mig. Og hvem svarer på den og indfrier ønsket om at kunne leve ubekymret? Gør jeg selv? Nej, det er problemet, for det kræver, at jeg på en eller anden måde kommer fri af mig selv og min egen bekymring. Gør Gud da? Er det Gud, der gør forskellen mellem at bekymre sig og være ubekymret? Ja, hvis vi skal tro Jesu ord, som vi lige har hørt, så er det Gud, der sætter os i stand til at leve ubekymret.

"Vær ikke bekymrede", siger J. Vær ikke bekymrede for fremtiden, for jeres liv, for hvad I skal spise, drikke eller klæde jer med. "Se Himlens fugle, de sår og høster ikke, og Gud giver dem føden. Og er I ikke langt mere værd en de?" Med de ord vil J give os tryghed her og nu og over for fremtiden. Men han siger det jo til os, som netop bekymrer os, og så bliver Jesu ord også til en formaning til os. En formaning om ikke at ødelægge dagen i dag ved at bekymre os om i morgen. "Hver dag har nok i sit eget" og "hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?"

Det handler om tillid. At have tillid er det modsatte af at bekymre sig. Og at kunne leve med tillid er det samme som at tro. Tro er tillid. Men det er ikke til at have tillid sådan ud i det blå, man må have tillid til noget eller nogen. Tilliden retter sig mod Gud som en tiltro til, at vi har en himmelsk far, som vi kan vente os alt godt af. Som Jesus siger: "Jeres himmelske far ved, I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift."

Det er som sagt betryggende, at J siger sådan, men også lidt foruroligende - fordi vi i så ringe grad lever efter dem. De ord er lige så relevante i dag, mindst, som da J sagde sådan til sin tilhørerskare for 2000 år siden. For i dag er der ikke bare tale om, at vi bekymrer os om det fornødne til leve. Vores krav til, hvad vi har brug for, går langt ud over det. Det er lidt ironisk, hvor optaget vi er af mad i dag - tænk bare på, hvor stor plads mad har fået i tv-programmerne, og det handler ikke mere om det enkle behov at blive mæt.
Det handler om nydelse og livsstil og sågar om ikke at blive fed og usund. Det er langt fra den enkle bøn om det daglige brød, som Jesus selv har lært os. Og ligesådan med klæderne. Her handler det heller ikke om et basalt behov, men om hvad mode og forfængelighed bilder os ind, at vi har brug for - ikke for at holde varmen, men for at kunne være tilfredse.

Det er også J, som siger, at har vi to kapper, og der en, der ingen har, skal vi give ham den ene. Hvis vi har to kapper… de fleste af os har skabene fulde! Masser af tøj, vi ikke engang bruger, og hvor vi i det mindste kunne gøre alvor af at bringe det op i Genbrugsen, så det kunne gøre godt. Jeg har en niece, der er så disciplineret, at hvis hun køber et nyt stykke tøj, lader hun en gammelt stykke tøj gå ud. Det har jeg nydt meget godt af, meget af mit pæneste tøj er arvegods fra hende! Men så disciplineret er jeg ikke; løsningen må være, at jeg får en større lejlighed til alle mine ting!

Det er kedeligt med den løftede pegefinger. Men når den skal løftes,
så er det, fordi vi ikke skal glemme det andet menneske. Vi skal leve,
så der også bliver plads til det andet menneskes behov for det daglige brød, for det, der er nødvendigt for at leve - og det gælder både ham, som jeg deler lokalsamfund med her på Amagerbro, og det gælder hende, der bor i et slumkvarter i den tredje verden. Det er Guds gode vilje, at alle skal have, hvad de behøver for et værdigt menneskeliv - og det skal vi også være redskaber for sker.

Og, det som modsiger os og vores måde at leve på, er ikke det vigtigste i teksten. Der er et budskab til os i teksten, som er, at det er muligt at leve uden bekymret at kredse om mig selv, mit behov og min frygt for fremtiden. Det vigtige er, at vi får flyttet fokus mht, hvad der er det afgørende. Hvad vi skal bygge vores liv på. Og det er ikke ting og sager, og heller ikke engang maden. Vi kan ikke tjene to herrer, siger J.
Vi kan ikke tjene både Gud og mammon (dvs. penge og deres magt). Det handler om, hvor vores hjerte er. Hvad vores grundindstilling til tilværelsen er. Vores hjerte skal være grundfæstet i tillid til Gud,
og det Gud vil. "Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift." Kun Gud og tro på Gud kan hjælpe os til at leve i tillid til livet og fremtiden og kan sætte os fri af den bekymring, der plager os og tager glæden ved nu'et fra os. I sjældne øjeblikke kan vi føle os fuldkommen ubekymrede, og derfra ved vi, at bekymringsløshed betyder glæde.

Der er en gammel tradition i kirken, som handler om at lære "gelassenhed". Det handler grundlæggende om at give tingene og fremtiden over i Guds hænder, at vove at give slip og ikke ville have kontrol over livet, og hvad det bliver til. Jo mere vi kan leve i tillid til Gud, jo mere fri vil vi opleve at blive, fri af alt det, der binder os, fri af os selv og den bekymring ikke at være god nok, og fri for bekymring over for fremtiden. Det mest fantastiske er, at det er muligt at leve sådan - ubekymret, gelassen, i tillid - selvom fremtiden er usikker, måske endda truende. Vi kender alle eksempler på mennesker, der er i stand til det. Vi kender eksempler fra historien, fra litteraturen, fra mennesker, vi har mødt. Måtte de mennesker gøre sådant et indtryk på os, at det forandrer os!
Det bedste eksempel er Jesus selv. Han levede jo selv ubekymret, fra dag til dag, og kastede al sin bekymring på Gud. Han vandrede rundt og forkyndte Guds rige uden nogen form for sikkerhed i sit liv. Men han havde trygheden med sig i kraft af sin tro på Gud. Selv når han var undervejs, havde han et åndeligt husly i kraft af sin tro. Måtte han gøre sådant et indtryk på os, at det forandrer os!

Fremtiden og meningen med det hele er Guds ansvar. Vores ansvar er at leve vores liv her og nu, ubekymrede og taknemmelige i tillid til, at vi og alt er i Guds hænder. Amen.

 

af Marianne Bach

Tidligere tværkulturel medarbejder ved Mødested Amager
Teolog
Videreuddannelse i USA inden for samtale og sjælesorg

  • første søndag i måneden

    International gudstjeneste

    Sommerpause i juli-august
    Næste gang søndag d. 2. september kl. 17 i Nathanaels kirke 

    Læs mere>

  • hver fredag kl. 19-23

    Natkirke i Sundby kirke

    Stilhed, bøn, meditation. Sommerpause

    Læs mere>

  • en gang om ugen i Solvang kirke - kontakt os for mere info

    Mahabba

    Sommerpause i juli

    Mahabba brænder for at motivere almindelige kristne til at møde deres muslimske naboer med venlighed og hjælpe kirker med at skabe liv og vækst i menigheden.

    Læs mere>

[Billedfrise mangler]